Kostvejledning & Ernæringsterapi

Hjælp dit ørebarn

“Hjælp dit ørebarn” af Per Bennicke og Marianne Fjordgård på forlaget Klitrose.

148 sider indbundet og med farvebilleder. Koster 198,-

Per Bennicke er ørelæge og akupunktør og Marianne Fjordgård er ernæringsterapeut og SundhedsCoach. Sammen har de mange års erfaring med behandling og rådgivning af øre-børn, og deres forældre. De har gjort sig en masse erfaringer om alternative muligheder over for de behandlingstilbud, der findes i det etablerede system.

I bogen beskrives erfaringer med zoneterapi, akupunktur og kostvejledning. Det har været nødvendigt for dem at skrive bogen, der er beregnet til børnefamilierne, fordi snart sagt alle børnefamilier på et eller andet tidspunkt rammes af øresygdomme. Det er ikke bare hårdt for det syge barn – men også for resten af familien.

Mange har været igennem mange undersøgelser og måske endda flere operationer, uden at problemerne for alvor er forsvundet. Derfor vil de gerne dele deres erfaringer om, at der er andre muligheder.

Deres tilgang til øresygdomme skal ikke ses som et angreb på de etablerede behandlingsformer eller som en tilkendegivelse af, at de tror, at de sidder inde med sandheden.

Denne bog fortæller blot om deres erfaringer, der på den måde repræsenterer et alternativ for dem, der har lyst til at prøve at gå andre veje. I bogen er der fx afsnit om immunforsvaret, og hvordan tarmens bakterier kommunikerer med immunforsvaret. Der er kost- og tilskudsplaner og patienthistorier.

Køb bogen Hjælp dit ørebarn her Bestil tid nu