Kostvejledning & Ernæringsterapi

Colitis Ulcerosa

MarianneFjordgårdFeatured2-440x288

 

Colitis Ulcerosa en inflammatorisk tilstand, lokaliseret i tyktarmen. Sygdommem giver hyppige, vandige og blodfyldte afføringer, mavesmerter, nedsat næringsoptag og ofte mangler på næringsstoffer. Man mener, at de inflammatoriske tarmsygdomme skyldes en kombination af ændringer i tarmflora, genetisk disposition og immundysfunktion. Desuden spiller psykologisk stress også en rolle. Stress nedsætter mængden af tarmens slimhindebeskyttelse og giver en for utæt tarmbarriere.

 

Sandsynlige årsager til Colitis Ulcerosa:

  • Colitis Ulcerosa er relateret til nedsat barrierefunktion i tarmen
  • Der findes hyppigt kost-allergier eller overfølsomheder. Flere studier viser, at patienter med Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa ikke tåler kulhydrater, specielt de letfordøjelige som fx findes i fast food og sukkerholdige madvarer. I befolkningsundersøgelser er der fundet sammenhæng mellem et højt indtag af letoptagelige kulhydrater, stivelse og sukker og udbredelsen af disse sygdomme.
  • Ved de inflammatoriske tarmsygdomme er der ofte mangler på vitaminer og mineraler. Et studie viste at 40% manglede jern, 48% manglede B12 vitamin, 54-64% manglede folin, 14-33% manglede magnesium, 6-20% manglede kalium, 21% manglede A-vitamin, 12% manglede C-vitamin, 25-65% manglede D-vitamin og 40-50% manglede zink. I andre tilfælde er der mangler på B1-, B2-, B6-, E- og K-vitaminer eller kobber. Giv derfor ekstra tilskud hvis der er mangler
  • En uønsket overvækst af bakterier, svampe eller pasasitter. Dette kaldes en dysbiose
  • Nedsatte mængder af de gode tarmbakterier – probiotika

Behandlingen må altid være individuel og skal rette sig efter årsagerne. Derfor vil jeg anbefale at man ved en afføringsprøve fra et udenlandsk laboratorie leder efter de individuelle ubalancer i tyktarmsmiljøet. Jeg vejleder og tolker denne analyse og ud fra analysesvaret udarbejder jeg en kost og tilskudsplan til dig. Du kan læse mere om disse analyser her.