Kostvejledning & Ernæringsterapi

Diarré

default-header2.gif

 

Normalt opsuges der omtrent samme mængde vand fra tynd- og tyktarm, som der tilføres med mad og drikke samt ved dannelsen af fordøjelsessekreter.

Ved tynd afføring eller diarréer er balancen forrykket, og der kan mistes store mængder væske – også fordi det øgede volumen udspiler tarmen og stimulerer tarmbevægelserne (peristaltikken), så udskillelsen går endnu hurtigere.

Diarré kan skyldes øget sekretion af fordøjelsessekreter, nedsat absorption eller en kombination. Ofte er diarré en hensigtsmæssig reaktion, fordi kroppen prøver at skaffe sig af med uønsket materiale, skadelige stoffer eller fx infektioner med virus eller bakterier. Mange vira og bakterier producerer toksiner, der forstyrrer slimhindens normale funktioner med hensyn til sekretion og absorption.

De fleste af den type infektioner er kortvarige (dage) og selvbegrænsende, men det kan være en god idé at støtte tarmen med gavnlige probiotiske tarmbakterier.

“Nervøs mave” ved følelsesmæssige stresspåvirkninger skyldes en aktivering af det parasympatiske nervesystem.

Sandsynlige årsager til diarré / tynd afføring:

  • For stor fiberindtagelse hos små børn.
  • Overfølsomhedsreaktioner, fx over for mælkeprodukter (mælkeprotein og / eller laktose), gluten (evt. kun hvede)
  • For lille indtagelse af geldannende (opløselige) fibre hos voksne
  • Infektioner eller dysbioser
  • Mangel på venlige tarmbakterier, især bifido-typer
  • Nedsat fedtfordøjelse på grund af manglende galdeproduktion
  • Mangel på fordøjelsesenzymer
  • Zinkmangel
  • Overdosering med C-vitamin eller magnesium
  • Overdreven brug af afførende te eller medikamenter
  • Bivirkning af noget medicin
  • Følelsesmæssig påvirkninger kan godt give ”nervøs diarré”
  • Andre stressfaktorer / sygdomme fx forhøjet stofskifte
  • Indtagelse af det kunstige sødemiddel sorbitol.

Hvis du lider med diarré så vejleder jeg dig gerne i hvad du selv kan gøre med kost og tilskud.