Kostvejledning & Ernæringsterapi

Hvilke faktorer giver leaky gut?

Glutenholdige kornsorter giver leaky gut hos os alle, men nogle har en hurtigere reparationsevne end andre. Når der kommer gluten ned i vores tarmsystem, dannes der zonulin, der nedbryder tight junctions.

Dysbioser med uønskede bakterier, svampe, virus eller parasitter, fx efter antibiotika behandlinger. Dysbiosen vil beskadige de tætte sammenføjninger (tight junctions), der er mellem det enkelte lag af celler. Det er det eneste, der adskiller tarmindholdet fra blod- og lymfebanerne, der ligger lige på den anden side. Normalt vil disse celler ved aktive processer bestemme hvilke nutrienter, der må lukkes ind (transcellulært) og hvilke, der skal blive i tarmhulrummet. Hvis de tætte sammenføjninger bliver beskadiget, vil toksiske substanser og bakterier kunne forurene blodbanen, fordi de går ud i blodbanen gennem den beskadigede barriere. Disse uønskede substanser vil passere udenom cellelaget (paracellulært), og det vil føre til en yderligere forøgelse af tarmens gennemtrængelighed (leaky gut). Det medfører et utal af symptomer, sygdomme og fører i yderste konsekvens til blodforgiftning (sepsis), hvis organismens andre afgiftningsorganer ikke kan neutralisere giftstofferne.

LPS lipopolysaccharider er endotoxiner fra gram-negative bakterier (dysbiose), fx fra tarmens mikrobiota. Under normale omstændigheder er det kun en mindre mængde LPS, der trænger igennem tarmens epitelvæv. Normalt vil de absorberede endotoxiner hurtigt blive fjernet af monocytterne, der befinder sig i leverens Kupffer celler. Ved for gennemtrængelig tarmslimhinde (hullet tarm / leaky gut) vil alt for mange LPS trænge igennem tarmens barriere, og det giver inflammation og immunaktivering.

En Vestlig kost med højt indtag af animalsk fedt, få fibre og mange stivelsesholdige kulhydrater øger mængden af LPS endotoxiner i plasma med 71 %.

Stress fysisk eller psykisk. Ved langtidsstress dannes cortisol, der ændrer antallet og sammensætningen af mikroorganismer i tarmen. Miljøet i tarmen bliver mere dysbiotisk og toksinproducerende. Desuden nedsættes produktionen af fordøjelsesenzymer, hvilket giver adgang til flere dysbioser og ufordøjet mad i tarmen. Dette giver enten en gærings- eller en forrådnelsestilstand i tarmene. Det øger inflammation og skader på tarmens celler og slimhinde.

Smertestillende medicin, fx acetylsalicylsyre, paracetamol, ibuprofen og andre tarmirriterende stoffer, fx overdrevent indtag af kaffe og alkohol mm.

Fødevarereaktioner. Indtagelse af fødevarer der giver immunaktivering hos den enkelte, fx mælkeprodukter, GMO, sukker mm.

Nedsat eller manglende sIgA (sekretorisk immunoglobulin A) der er det immunstof, der gerne skulle befinde sig på alle vores slimhinder og derved være vores første linje forsvar imod fremmede uønskede stoffers indtrængen.