Kostvejledning & Ernæringsterapi

Ris a la mande og risengrød uden mælk

morgenmaduglutend

 

Risengrød – 4 personer

200 g økologiske grødris

2 dl vand

1 L mandelmælk

Grødrisene skylles grundigt i varmt og koldt vand. Koges op sammen med 2 dl vand. Når blandingen koger tilsættes mandelmælken. Denne blanding koges op under omrøring. Når blandingen koger så skrues der ned til svag varme. Koges i 40 – 50 minutter.

Ris a la mande – 1 person

200 g kogte kolde grødris (se ”Risengrød”)

200 ml Økologisk kokosfløde fx Cocco Quisine fra Senza Lattosio

100 g hakkede mandler (behold gerne skrællen på)

1 spsk. kokossukker fx Coconut palm sugar

Kokosfløden piskes så den bliver lidt tyk. Den kan dog ikke piskes til flødeskum. Den kolde risengrød røres sammen med kokossukkeret og kokosfløden røres forsigtigt i. Kan serveres med varm kirsebærsovs, hvis det skal være som til jul, men kan selvfølgeligt også serveres som den er eller med andet frugt eller bær.

Opskrifterne kommer fra min eboge “Morgenmad uden mælk og gluten. 50 forskellige forslag” der kan købes via www.saxo.com