Kostvejledning & Ernæringsterapi

Vil du forebygge diarre efter behandling med antibiotika?

 

Vi kender sikkert alle nogen, der har fået langvarig diarre efter en infektion, der blev behandlet med antibiotika. Antibiotika slår ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, men også de gavnlige probiotiske bakterier. Herved åbnes der op for en uønsket overvækst med resistente bakterier eller andre mikroorganismer, fx svampe. Disse mikroorganismer kan medføre diarre, måske blodig afføring og nedsat næringsoptag. Man bliver træt, svækket og mere modtagelig over for infektioner. Man kan rammes i forskellig grad fra få episoder med løs afføring til kraftig diarre, som kan være blodfyldt. I alvorlige tilfælde får man ofte også feber og mavekramper[i]. Jeg anbefaler alle der er i behandling med antibiotika samtidig at tage tilskud med probiotika.

Antibiotika

Forbruget af bakteriedræbende antibiotika er stigende i Danmark. Det anvendes både i lægepraksis, på sygehuse og i stor stil i landbruget. Der bliver hvert år lavet en rapport om forbruget af antibiotika[ii]. I 2016 blev der givet 18,47 daglige doser pr. 1000 indbyggere. Almen praksis står for 75 % af forbruget af antibiotika til mennesker. Antibiotika er fællesbetegnelse for mange forskellige grupper af bakteriedræbende midler. Risikoen for at der skabes antibiotikaresistente bakterier, der ikke kan behandles med nuværende midler, er stigende. Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbruget og udvikling af resistens. Eksempler på resistens er methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), der kan findes fx i svinekød og hos mennesker, der arbejder med grisene i staldene.

Flere end 5000 personer i Danmark bliver hvert år inficeret med Clostridium difficile, og i de fleste tilfælde kræver denne infektion hospitalsbehandling. Den danner toxiner (TcdA, TcdB og CTD), der giver pseudomembranous enterokolitis og antibiotika-associeret diarre (AAD). Den antibiotikaresistente Clostridium difficile 027 kræver langvarig hospitalsbehandling på isolationsstuer. Bakterien er multiresistent og meget epidemisk, og derfor er den frygtet på hospitalsafdelingerne. Der er en dødelighed på omkring 30 %[iii].

Antibiotika-associeret diarre (AAD)

Kan variere fra få episoder med løs afføring til kraftig diarre, som kan være blodfyldt. I alvorlige tilfælde får man ofte også feber og mavekramper. Tilstanden opstår oftest 4-9 dage efter start på antibiotikabehandling, men der kan gå op til 8 uger efter stop med antibiotikabehandlingen. Diarren kan variere fra få diarréer med løs afføring til mange og blodfyldte hyppige afføringer, væskemangel, måske ledsaget af feber, mavekramper, inflammation (høj CRP) og svækket almen tilstand[iv]. Det kan have et langvarigt forløb, og der ses hyppige tilbagefald. Ved endoskopi kan der ses pletvise fibrinøse membraner (fortykket bindevævslag / pseudomembraner), som dækker tarmens væg. Den nuværende behandling er med specifikt antibiotika, væske- og elektrolyt behandling, præ- og probiotika, kirurgi, stomi (fjernelse af det ramte stykke tarm) og fækal mikrobiota transplantation, når der har været tilbagefald 3 gange.

Pseudomembranous enterokolitis

Enterokolitis betyder betændelse i tyktarmen. Det er en diarresygdom forårsaget af en overvækst af Clostridium difficile efter behandling med antibiotika. Antibiotikabehandlingen slår de bakterier, der normalt befinder sig i tarmene, ned. Herved kan Clostridium difficile og andre dysbiotiske (uønskede), fx E. coli bakterier eller svampe som Candida albicans, slå sig ned. Disse dysbioser danner toksiner og andre giftstoffer, som giver diarre op til 15 afføringer dagligt, inflammation og immunaktivering. 5 ud af 25, der behandles med antibiotika, vil få diarre i varierende grader. En ud af disse 5 vil udvikle pseudomembranøs enterokolitis[v]. Det er da skræmmende tal!

Behandlingen består i at stoppe med behandlingen med antibiotika, evt. give væsketilførsel direkte i en blodåre og derefter behandle med antibiotika mod dysbiosen, fx Clostridium difficile. Dette foregår oftest på sygehuset. Forekomsten er stigende på grund af stigende forbrug af antibiotika, og det rammer oftest svækkede personer på sygehuse og plejehjem.

Clostridium difficile

Er en anaerob, grampositiv, sporedannende bakterie som er ansvarlig for 15-20 % af de antibiotika-relaterede tilfælde af diarre og næsten i alle tilfælde skyld i pseudomembranøs enterokolitis[vi]. Konsekvensen af en infektion med Clostridium difficile bliver, at der opstår inflammation lokalt i tarmen, og at der dannes betændelsessekret, immunforsvaret aktiveres. Kampen mellem Clostridium difficiles toxiner (TcdA, TcdB og CTD) og immunforsvaret sprænger tarmcellelaget, og herved ødelægges tarmens barrierefunktioner og der opstår nekrotisk cellehenfald. Der bliver en øget tarmgennemtrængelighed (leaky gut) af tarmens barriere, og indholdet i tarmen kan uretmæssigt trænge igennem fra tarmen og ud til blod, lymfe, immunforsvar, nervesystem og hormonsystem. Herved øges risikoen for at immunforsvaret reagerer allergisk eller autoimmunt. Jeg har i min klinik set utallige eksempler på at der efter en antibiotikabehandling er udviklet allergiske eller autoimmune sygdomme. Dette må ikke ske, og derfor dannes der en pseudomembran. Dette kan sammenlignes med et fortykket arvæv, og herved nedsættes optagelsen af nutrienter fra kosten betragteligt. Forstyrrelsen skyldes næsten altid behandling med antibiotika. Bakterien kan leve længe på genstande på sygehuset og i op til 40 dage i rummet, efter at den inficerede er udskrevet. Ældre, svækkede personer, personer i immundæmpende behandling og ny-opererede er i en særlig risikogruppe, og ved alvorlig Clostridium difficile associeret diarre er dødsraten på 30-85 %[vii].

Probiotika

Bakterierne i tarmen spiller en vigtig rolle i vores omsætning af nutrienter, beskytter os mod sygdomsfremkaldende bakterier, fx Clostridium difficile, og de er med til at regulere vores immunsystem. Brugen af antibiotika kan skabe ubalance i mikrofloraen, og herved kan vi blandt meget andet få diarre. Bestemte individuelt udvalgte probiotiske bakterier, kompenserer for dette og skal derfor tages både under og efter behandling med antibiotika. Jeg anbefaler at tage tilskud mindst 2 måneder efter endt antibiotikabehandling. Når gavnlige probiotiske bakterier tilføres kan de udkonkurrere dysbioser, fx Clostridium difficile, og hindre dem i at kolonisere tarmens slimhinde. Bedst er det selvfølgeligt at forebygge ved at sørge for dagligt at indtage en fiberholdig kost og ved at tage tilskud med pro- og præbiotika forebyggende og derved opformere de probiotiske bakterier i tarmen. Vores indtag af ufordøjelige opløselige og uopløselige fibre påvirker antallet og sammensætningen af probiotiske bakterier i tarmsystemet, og disse påvirker vores immunsystem. Vi er ikke, hvad vi spiser, men hvad vores bakterier spiser.

Definitionen på probiotika er ifølge WHO ”Levende mikroorganismer, der indtaget i tilstrækkelige mængder har en sundhedsbevarende og gavnlig effekt”. Pro betyder for og bios betyder livet. Probiotika betyder for livet.

På Sundhed.dk, skrevet til sundhedsfagligt personale, står der følgende om Clostridium difficile tarminfektion: ”Probiotika er organismer, som antages at forbedre balancen i tarmfloraen, modvirker forstyrrelser i denne balance og reducerer risikoen for kolonisering af patogene bakterier”.

En meta-analyse konkluderer, at probiotika, givet samtidig med antibiotika, reducerer risikoen for at udvikle Clostridium difficile diarre med 64 %[viii]. Det er da en effekt, der vil noget!

[i] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/tarminfektioner/pseudomembranoes-enterokolitis

[ii] www.danmap.org

[iii] www.danmap.org

[iv] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tarminfektioner/clostridium-difficile-tarminfektion/

[v] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdomme/tarminfektioner/pseudomembranoes-enterokolitis/

[vi] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tarminfektioner/clostridium-difficile-tarminfektion/

[vii] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tarminfektioner/clostridium-difficile-tarminfektion/

[viii] Goldenberg JZ, Ma SSY, Saxton JD et al., Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children (Review). Cochrane Database of Systematic Reviews 2013;Issue 5